Der er blevet lyttet godt og grundigt i Nationalpark Thy. Med flagermusdetektorer.
Her har Naturstyrelsen Thy, Thisted Kommune, Nationalpark Thy og Biologisk Forening for Nordvestjylland med støtte af 15. Junifonden gennemført en stor, toårig undersøgelse af flagermus i nationalparken.
De har kortlagt, hvilke arter der findes, hvor de findes, hvornår de flyver, og hvilke naturtyper, de foretrækker. Og nok så væsentligt også, hvilken effekt indsatserne for at skabe bedre naturtilstande i nationalparken har haft for flagermusene.
Undersøgelsens resultater står netop for at blive offentliggjort, og de giver en masse opsigtsvækkende ny viden om flagermus - ikke mindst om damflagermusen, der er en af de mest beskyttede pattedyrarter i Danmark.
Fredet i hele Europa
Der findes 17 arter af flagermus i Danmark. Det vil sige, at mere end hver fjerde pattedyrart herhjemme er en flagermus. 12 af arterne er registreret i Thy. De er som alle flagermus i Europa fredede, og flere af dem er dyr, vi er forpligtet til at gøre en aktiv indsats for at bevare.
Alligevel er vores viden om de danske flagermus begrænset, og derfor er undersøgelsen i Nationalpark Thy imødeset med spænding.
Over to år er der blevet optaget lyde af flagermus fra solnedgang til solopgang på 127 forskellige placeringer i nationalparken, i alt ca. 200.000 lydoptagelser, der efterfølgende er blevet gennemgået og analyseret af biologerne Jan Durinck, Elsemarie Kragh Nielsen samt Luise Munk Christensen, dengang specialestuderende fra Københavns Universitet.
Af de 127 lokaliteter er damflagermusen blev registret på de 115. Og netop damflagermusen er interessant, fordi det er en truet art. Den er listet på Den Danske Rødliste som sårbar, og den er på EU's Habitatdirektiv Bilag II, som en art man aktivt skal udpege beskyttende områder til. Ligesom man ikke må genere dens raste- og yngleområder.
Målingerne afslører ikke antallet af individer, men hyppigheden og udbredelsen i forekomst vidner om en levedygtig bestand af damflagermus, og det er godt nyt.
Naturtiltagene virker
Godt nyt er det også, at det naturforbedrende arbejde, der foregår i Nationalpark Thy, tydeligvis har en positiv effekt på forekomsten af flagermus.
I området ved Messingtoft Sande, hvor Naturstyrelsen og Nationalpark Thy har skabt lysåbne arealer og nye vådområder, har man målt på forekomsten af flagermus og flagermusarter både før og efter indgrebene, og begge dele er vokset betragteligt. Og Damkær nær Hanstholm Vildtreservat, hvor Naturstyrelsen har skabt lysninger og en ny sø, var undersøgelsens allerbedste lokalitet med mere end 1000 optagelser af damflagermus på et enkelt døgn.
Begge steder er arbejdet for naturgenopretning foretaget inden for de seneste år, og det understreger, at naturen reagerer positivt på tiltagene.
Skal vi sikre vores truede bestande af flagermus, er de vigtigste tiltag således at sikre dynamiske naturområder, med lysninger i skovene med vandflader og stående døde træer, konkluderer undersøgelsen blandt andet.
Undersøgelsen af damflagermusen i Nationalpark Thy bliver offentliggjort i Biologisk Forening for Nordvestjyllands ’Naturnyt’ i maj.
Yderligere resultater –bl.a. spændende nyt om Langøret Flagermus - vil blive offentliggjort i løbet af året. Og den 27. april vil biolog Jan Durinck fortælle om undersøgelsens erfaringer ved et særligt flagermusarrangement i Nationalparkcenter Thy.