Energiforeninger skyder frem i Thy

- Vi gør det her for at være på forkant, åbnede Ronni Petersen tirsdagens møde i Ræhr med.

Sammen med Jonas Boesen repræsenterede han den nystiftede Hanstholm vedvarende energi-forening – også kaldt Hanstholm VE-forening. Foreningen dækker Klitmøller, Hanstholm, Vigsø og Ræhr og vil være en medspiller i den grønne dagsorden lokalt der kan gå i dialog med lokalområdet, udviklere, investorer og kommunen. Foreningen vil være en fælles demokratisk stemme, der har styrke til at forhandle - eller forkaste.

Hanstholm VE-forening tegner allerede 100 medlemmer. Og budskabet til aftens deltagere var også tydeligt:

- Meld jer ind i foreningen. Jo flere vi er, jo mere slagkraftige er vi, opfordrede Ronni Petersen, der også pointerede, at det selvfølgelig er gratis.

Hanstholm VE-forening møder opbakning fra Ræhr Beboerforening. Her kan man sagtens se hvad de økonomiske gevinster fra et lokal energianlæg kan bruges til. Her drømmer man om at udvide det lokale sti- og cykelstisystem, plante træer i byen eller udvikle den nedlagte del af grusgraven til kajak og vandsportsaktiviteter.

Tilbage til 90’ernes andelstanke

Med på mødet var Bjørn Holmgaard fra Vores Energi. Han er rådgiver og sparringspartner for Hanstholm VE-forening.

- I dag er der en skæv fordeling mellem gener og fordele. Den skævvridning skal vi have vendt, sagde Bjørn Holmgaard med henvisning til at nutidens vindmølle og solcelleanlæg ejes af investorer ude fra, mens borgerne lokalt kun står tilbage med generne ved et anlæg.

Sådan var det ikke i 90’erne, hvor vindmøllerne i høj grad var lokalt ejet.

- Lokalsamfundet skal være drivkraften igen - vi skal gøre det attraktivt at bo i Thy, opfordrede Bjørn Holmgaard.

Første skridt på vejen er at organisere sig i lokalsamfundet, f.eks. i en lokal energiforening. Og det netop hvad man har gjort på tværs af Hanstholm, Klitmøller, Vigsø og Ræhr.

I Ræhr forstod man godt fordelene ved at organisere sig, og være klar når den grønne omstilling kommer.

- Det bedste argument for at gøre det her er, hvis vi ikke selv gør det, så gør andre det, hen over hovedet på os, lød det fra salen.

- Det er meget svært at være uenig i, at det her er en god idé, lød det fra en kvinde, der var glad for at blive inviteret med om forhandlingsbordet.

Men der var også bekymring af spore – for er der både plads til den grønne omstilling og den lokale erhvervsudvikling? Eller konkurrerer de om arealerne? Og hvad med dem der bor tættest på potentielle energianlæg og energizoner? Hvad skal der ske med dem? Og hvor længe skal de vente på en afklaring?

Hvorfor sker det nu

Ræhr er et godt billede på hvad der sker lige nu i Thy. I Klitmøller, Hanstholm, Snedsted, Hurup, Vestervig, Bedsted og Brund inviterer man også i disse uger borgerne ind for at samle borgerne om den grønne omstilling, for de lokale energiforeninger er en oplagt vej at gå. En ny metode der har set dagens lys i Thy, i forlængelse af den tredeling der er foreslået i Thisted Kommune.

Thisted Kommune foreslår en tredeling af Thy.

• Energizoner - eller positivområder som er der, hvor de mere pladskrævende energianlæg som biogas-, pyrolyse eller PtX-anlæg skal placeres.
• Negativområder hvor man ikke opstille solceller, vindmøller eller andre energianlæg.
• Neutralområder hvor man kan rejse solceller og vindmøller, hvis det sker med lokalområdets opbakning. Og her er energiforeninger en måde at organisere lokalsamfundet, give dem et fælles forhandlingsmandat men også en vetoret.

Med tredelingen følger en række politiske kriterier, som fremtidens energianlæg skal leve op til forud for den klassiske myndighedsbehandling. Kriterierne bliver defineret på baggrund af de mere end 4000 spørgeskemasvar, Thisted Kommune har fået retur fra borgerne. Blandt dem er både lokalt medejerskab og lokal opbakning væsentlig. Det kan man for eksempel sikre gennem lokale energiforeninger.

Kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune træffer beslutning om kriterier og tredelingen af Thy på deres møde før jul.