Blæsten har presset vand ind i fjorden og samtidig har skyerne åbnet sig over Thy. Det betyder, at vandet lige nu står højt mange steder.
Har du brug for at skærme mod det, så kan Park og Vej i Thisted Kommune hjælpe.
På adressen Rævebakken 7 i Vilsund kan du nemlig afhente op til 25 fyldte eller tomme sandsække pr. husstand uden beregning.
Hvis du har brug for flere end 25 sække, så koster de 5 kr./stk.
Du kan hente dem i åbningstiden mandag til torsdag 7.00 – 15.30 samt fredag 7.00 – 12.00. I dette tidsrum kan Park og Vej også kontaktes på tlf. 9917 2104.
Derudover opbevares der også op til 100 fyldte sække udenfor hegnet som I er velkomne til at hente uden for åbningstiden.
Vi skal gøre opmærksom på at afhentningspladsen er videoovervåget.