Vejen ud af alkoholmisbrug

Druknede sin sorg over tab

Denne måned har Birgitte Toft været tørlagt alkoholiker i fire år. Hendes misbrug udviklede sig over en årrække. Det begyndte i forbindelse med at hun indenfor halvandet år mistede begge sine forældre. Kort efter det døde også hendes allerbedste veninde, og Birgitte druknede sorgen og vreden over at have mistet i vin og øl.

- Jeg har aldrig tidligere drukket ret meget, men jeg begyndte lige så stille at selvmedicinere. Når jeg drak, så gjorde det ikke så ondt, så misbruget kom snigende, og til sidst kunne jeg slet ikke undvære alkoholen, fortæller hun.

Paraderne faldt

Erkendelsen af misbruget kom under et besøg af to veninder. Birgitte lod paraderne falde en formiddag, hvor de to kom uanmeldt forbi, og hun var fuld.

- Den dag løj jeg ikke, og da først katten var lukket ud af sækken, så gik det stærkt med at få hjælp, husker hun.

For hun ville gerne have hjælp. Først kom hun til samtaler hos rusmiddelteamet i Thisted Kommune. Hun kom i behandling med antabus, som satte en stopper for, at hun drak, men det var ikke tilstrækkeligt, og hun endte i døgnbehandling på centret Nørbygård i Hanstholm. Der var hun i omkring 3,5 måned, og særligt én dag var afgørende.

- På en familiedag omkring tre uger efter jeg var kommet derud kom mine to piger og to veninder på besøg. Dagen var tilrettelagt, så der også var en seance, hvor de skulle have mulighed for at fortælle mig, hvorfor de ønskede, at jeg stoppede med at drikke. Der vågnede jeg op. Jeg sad bagefter med følelsen af, at hvis jeg begyndte at drikke igen, så ville jeg virkelig svigte dem jeg elsker og som tydeligvis også holdt meget af mig. Den oplevelse har jeg tænkt tilbage på nogle gange, fortæller hun.

Kommer ugentligt i AA

Hun har haft et enkelt tilbagefald siden dengang for fem år siden. Det skete cirka 11 måneder efter det første ophold på Nørbygård. Det betød en tur tilbage til behandling, men i april i år er det fire år siden, og hun har ikke rørt en dråbe alkohol i de fire år.

- Den opbakning, jeg har fået, har været vigtig og meget afgørende for, at jeg er lykkes. Det blev vigtigt for mig at vise mine børn, at deres mor kunne få det godt igen. De kunne jo alle huske, hvordan jeg var inden, jeg begyndte at drikke, men jeg vil da lyve, hvis jeg sad her og sagde, at det har været nemt at komme ud af mit misbrug, siger Birgitte Toft.

I dag tænker hun ikke længere på alkohol. Hun må drikke, hvis hun vil. Ingen forbyder det. Men hun ved, at hun ikke kan stoppe, hvis hun begynder, og hun ved, hvor hun ender. Der vil hun ikke hen igen. Hun går til møde i Anonyme Alkoholikere (AA) hver tirsdag. Og så har hun sat noget andet i stedet for drikkeriet: Kreative interesser, havearbejde, samvær med sine voksne børn og masser af gåture i naturen i Thy.

- I behandlingen fik jeg vendt vrangen ud på mig selv, og fik en bevidsthed om nogle mønstre i min barndom og min ungdom. Jeg har lært, at jeg skal passe på mig selv. I AA fandt jeg et vigtigt fællesskab. Det kan være et svært dørtrin at træde ind over, men der skal man ikke forklare noget. Vi ved, hvad hinanden kommer fra, forklarer hun.

Misbrug har en pris

Hver uge arbejder Birgitte Toft nogle timer hos Burgerfri på havnen i Thisted. Hun har måttet sande, at et fuldtidsarbejde bliver det ikke til igen. Det vil hendes hjerne ikke være med til.

- Engang var jeg rigtig, rigtig god til at have meget travlt. Jeg kørte i et temmelig konstant højt gear, men det er slut. Jeg har været stressramt og er diagnosticeret med hjernetræthed, og min korttidshukommelse svigter mig, så jeg har også lært, at det ikke kommer uden en pris at være misbruger. Den del har jeg det stadig lidt svært med, men jeg kan jo ikke lave om på det, og jeg er heldig, at jeg har fundet alt det gode i livet og nu godt tør mærke, hvordan jeg har det, slutter hun. 

Har du brug for hjælp, så kan du kontakte rusmiddelteamet