Vielse på det Gl. Rådhus i Thisted:
I Thisted Kommune foregår vielser på Det gl. Rådhus, Store Torv 4, 1. sal., 7700 Thisted. Vielser finder sted på fredage fra kl. 12.30 og indtil, der ikke er flere par, der har ønsket at blive viet den pågældende dag. Der foregår ikke vielser på fredage, hvor administrationen har lukket.
Vielser på lørdage starter kl. 14.00.
Brudeparret bestemmer selv datoen for vielsen, men Borgerservice fastsætter klokkeslættet, da vielserne foretages i samme rækkefølge, som ægteskabserklæringerne er blevet modtaget i Borgerservice.
Er I eller jeres gæster gangbesværede, er der mulighed for at benytte elevatoren. Indgangsdøren til elevatoren er fra Vestergade. Skulle dette være tilfældet, bedes I ringe senest dagen før vielsen på tlf. 9917 1861
Det er muligt for Thisted Kommunes borgere, samt borgere født og opvokset i Thy at blive viet udenfor Det Gamle Rådhus, f.eks. i naturen i Thy.
Læs mere om vielse på borger.dk
Straks efter vielsen får I udleveret vielsesattesten. En vielse skal overværes af mindst to vidner. Sørger I ikke selv for vidner, skal kommunen gøre det.