Sundhedsplejersken tilbyder råd og vejledning til skolebørn og deres familier ved samtaler, undersøgelser, undervisning og telefonrådgivning.
Sundhedsplejens opgaver er at fremme skolebarnets sundhed ved blandt andet:
- at støtte barnet i at træffe sunde valg
- at rådgive forældre og børn om sundhed og sygdom
- at være opmærksom på vilkår og sammenhænge, der har betydning for barnets dagligdag i familien, i skolen og i fritiden
- at opdage manglende trivsel hos barnet og tale med forældrene herom
- at samarbejde tværfagligt og om nødvendigt henvise til andre instanser
Sundhedsplejersken har tavshedspligt i forhold til de fortrolige oplysninger, der fremkommer om det enkelte barn. Hvis barnets udviser tegn på mistrivsel, så vil sundhedsplejersken inddrage forældre og andre relevante fagpersoner.
Sundhedsplejersken deltager desuden i det tværfaglige samarbejde i Thisted Kommune.