Spildevand i byen

Her finder du informationer om spildevands- og regnvandshåndtering i byerne samt køkkenkværne

Separatkloakering

Thisted Kommune vil i samarbejde med Thisted Vand adskille regn- og spildevand i to forskellige ledningssystemer. Det skal blandt andet reducere risikoen for oversvømmelser samt mindske miljøbelastning af vandløb, søer og hav.

Formålet med separatkloakering
Separatkloakering eller kloakseparering betyder, at spildevand fra husholdningerne og regnvand opdeles i hver sin kloakledning i stedet for at løbe i den samme ledning. Spildevandet løber fortsat til et renseanlæg, hvorimod regnvandet løber direkte til vandløb, søer eller havet (recipient).

Det giver en række fordele at separere spildevand og regnvand. Separeringen betyder, at vi:

  • reducerer risikoen for oversvømmelse i boligområder
  • reducerer risikoen for oversvømmede kældre ved kraftige regnskyl
  • sikrer bedre rensning og drift af renseanlæggene, da regnvandet ikke længere belaster disse men i stedet ledes til vandløb, søer og havet
  • mindsker mængden af vand, der skal pumpes til renseanlæggene reducerer forurening af recipienter fra overløb på fælles systemet
  • højner hygiejnen i recipienten grundet færre eller ingen overløb.

Der er dog et stort MEN i forhold til vandmiljøet, for regnvandskloakken leder vandet urenset til vandløb, søer og havet. Spildevand hører med andre ord ikke hjemme i regnvandskloakken. Det betyder, at man bør undlade for eksempel at afrense havemøbler på steder, hvor det beskidte vand løber ud i regnvandskloakken. Eller at hælde det beskidte vand efter vinduespudsning i regnvandskloakken, som jo leder vandet udenom renseanlægget og direkte ud i vandmiljøet.

Tænk også på miljøet, når du vasker bil hjemme i indkørslen eller ved kantstenen. Vaskevandet sætter kurs mod kloakken og ender dermed – hvis der er lavet kloakseparering – urenset i vandmiljøet. Det er betænkeligt, fordi vaskevandet kan indeholde blandt andet olie, tungmetaller, vaskemidler og plastblødgørere.

Informationskampagnen vaskbilmedomtanke.nu sætter fokus på, at hjemmevask af biler er skadelig for miljøet, og kampagnens budskab er, at man af hensyn til miljøet ikke bør vaske bilen hjemme. Læs mere på www.vaskbilmedomtanke.nu

Se tegnefilmen og forstå på to et halvt minut, hvorfor man ikke skal hælde hvad som helst i regnvandskloakken!

Sådan håndterer du regnvand

Grøfter, vandløb og kloakken er under pres, når det regner meget. Her får du gode råd hvis du har problemer med kloakken, når det regner.

En del områder oplever problemer med overfladevand, når det regner. Store regnmængder medfører høj grundvandsstand, så de grøfter- og vandløbssystemer, der skal lede vandet bort, kommer under voldsomt pres. Kloakken er også under pres ved store regnmængder, fordi der ledes regnvand til kloakken, hvilket den ofte ikke er designet til.

Hvilken type afvanding er der ved din ejendom?
Afvanding er både dræn, grøfter, vandløb, regnvandsledninger, røroverkørsler mv. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, om afvandingen fra din ejendom fungerer optimalt. Det kan for eksempel være at sørge for at oprense grøfter mindst én gang om året eller at sørge for, at der ikke er aflejret materiale eller propper ved overkørsler eller rørlægninger.

Kloakken er opdelt i tre hovedtyper:

  • Fælleskloakerede områder: I disse områder er der kun én kloakledning, der modtager spildevand og tag- og overfladevand. Her vil der kun være én stikledning til den enkelte ejendom. Der udføres ikke nye byggemodninger efter dette kloakeringsprincip.
  • Separatkloakerede områder: I de separatkloakerede områder vil der være to kloakledninger. Én til spildevand og én til tag- og overfladevand. I disse områder vil der være to stikledninger til den enkelte ejendom og man vil være forpligtet til at aflede spildevand og tag- og overfladevand fra egen matrikel til de respektive stikledninger. Grundejer er ansvarlig for, at tilslutningen er sket til de korrekte stikledninger.
  • Spildevandskloakerede områder: Disse områder bygger på separeringsprincippet, men forsyningen har i disse områder kun etableret én spildevandsledning. Bortskaffelsen af tag- og overfladevandet fra området skal ske ved privat foranstaltning enten ved nedsivning eller ved udledning til recipient. Både nedsivning og udledning kræver særskilt tilladelse fra Kommunen.
  • Omfangsdræn: Et omfangsdræn er et drænsystem som leder regnvandet væk fra fundamentet og ydermuren på et hus. Vandet kan i fælles- eller separatkloakerede områder ledes til hhv. fællesledning eller tag- og overfladevandsledningen. Håndtering af vandet skal i spildevandskloakerede oplande ske ved privat foranstaltning enten ved nedsivning eller ved udledning til recipient.

Både nedsivning og udledning kræver særskilt tilladelse fra Kommunen.

Er du i tvivl om, hvad der gælder på din matrikel, kan du se mere i Thisted Kommunes spildevandsplan og på kortet over dit område:

Se her

Har du problemer I kloakken?
Udfordringen er, at spildevandsledninger er dimensioneret til små vandmængder, mens regnvand typisk bidrager med store vandmængder. Det vil sige, at kapaciteten i spildevandskloakken hurtigt bliver opbrugt og systemet overfyldes, når der afledes regnvand fra tage, plæner, indkørsler mv. Et overfyldt spildevandssystem vil med stor sandsynlighed give problemer for nogle af dine medborgere, der således ikke kan aflede deres spildevand fra bad og toilet på grund af tilledt regnvand fra et andet sted i området!

Hvad kan/skal du gøre og hvad må du ikke?

  • Du skal sørge for at grøfter, kanaler, private vandløb og dræn er tilstrækkeligt oprenset og vedligeholdt på din ejendom.
  • Du skal undersøge, om der på din grund er koblet regn- og drænvand på spildevandsledningen. En kloakmester kan hjælpe med dette og sørge for en eventuel afkobling.
  • Du må ikke løfte kloakdæksler, når det regner, eller når de er oversvømmede!
  • Du må ikke pumpe regnvand i kloakken, når det regner eller når de er oversvømmede!

En faskine opsamler regnvandet fra taget og leder det direkte ned i jorden.

Der findes flere forskellige typer af faskiner. I dag er det meget almindeligt at bruge regnvandskassetter af plastik, der graves ned i jorden.

Denne konstruktion hjælper nedsivningen i jorden på vej og mindsker fugt ved ikke at lede al vandet ud det samme sted i jorden på én gang. Faskiner fås i forskellige størrelser, og der udvikles løbende på design og effektivitet. Faskinen kommer bedst til at fungere hvis den er smal og lang.

Faskine-løsning
En faskine-løsning består af et sandfang og en faskine, samt et rør, der forbinder dem. Derudover skal faskinen dækkes med en dug, der hindrer at overdækkende jord falder ned i kassetterne. Sandfanget opsamler grus og småting, der kan komme med regnvandet fra tagfladerne. Et sandfang skal tømmes med jævne mellemrum alt efter størrelse.

Anlægning af faskine
Det kræver ikke en autoriseret kloakmester at anlægge en faskine. Du må altså selv udføre anlægsarbejdet.

Hvis arealet er over 500 m2 skal der indhentes en tilladelse fra kommunen, inden arbejdet må udføres. Ansøgningen kan indsendes igennem Byg og Miljø eller du kan udfylde og indsende dette ansøgningsskema (PDF). 

Hvis dit eksisterende regnvandsafløb ender i kloaknettet, skal en autoriseret kloakmester frakoble dig nettet. Dette skal meddeles til kommunen.

Faskiner kan købes i de fleste byggemarkeder og på nettet. Her kan du desuden finde yderligere information om typer og dimensionering.

Dimensionering
Når man bygger en faskine, er det vigtigt, at den bliver dimensioneret, så den passer til den vandmængde, der tilføres fra tagarealet.

De steder, hvor der er sand eller grus i jorden, bortledes regnvandet hurtigt, modsat mere lerholdigt jord som tilbageholder vandet, og derfor er mindre egnet til nedsivning.

Det er vigtigt at læse og anvende producentens anvisninger.

Til arealer under 500 m2, som typisk ikke kræver en tilladelse, kan en god tommelfingerregel være, at der går 30 m2 regnareal (fx tag) pr. 1 m3 faskine.

Det kan være en fordel at lave en simpel infiltrationstest, hvis du er i tvivl om, hvor hurtigt vandet er om at komme væk.

Til arealer over 500 m2, hvor der kræves en tilladelse, henvises der til retningslinjerne i spildevandsplanen.

En beregning af dimensioneringen af faskinen kan f.eks. lave her på lar-beregner.dk

*hvis terrænet falder bort fra huset, hvis huset er nyt, eller hvis der, på et eksisterende hus, er etableret et lag, der spærrer for opstigende grundfugt.
**hvis jordbundsforholdene gør, at der ikke er fare for opblødning, eller hvis nabogrunden forbliver ubebygget.

Fordele ved faskine:

  • Den fylder ikke noget på jordoverfladen
  • Den er let at bygge og vedligeholde
  • Kan bruges i eksisterende bebyggelse

Ulemper ved faskine:

  • Ejer er selv ansvarlig for driften af faskinen, eks. rensning af sandfang
  • Der kan være en nedsat funktion i lange våde perioder
  • Ikke alle jordtyper egner sig til nedsivning i faskine, fx tæt lerjord.

Thisted Kommune tillader ikke køkkenkværne i tilknytning til det offentlige spildevandsnet.

En køkkenkværn monteres under køkkenvaskens afløb, og er i stand til at findele hovedparten af normalt forekommende organisk køkkenaffald, mens der tilføres vand. Det findelte affald ledes herefter med spildevandsstrømmen gennem kloaksystemet til renseanlægget. Ved at anvende en køkkenkværn reduceres mængden af organisk affald i dagrenovationen.

Konkret for Thisted Kommune gælder:

  • at kloaksystemet i Thisted Kommune ikke er dimensioneret til at transportere det organiske affald, hvilket vil medføre en yderligere belastning af systemet med øget risiko for tilstopning.
  • at renseanlæggene i Thisted Kommune ikke er dimensionerede til at behandle det organiske affald, hvilket vil medføre en yderligere og uønsket organisk belastning af slut-recipienten (Vesterhavet og Limfjorden).
  • at det vil medføre en yderligere og uønsket organisk belastning af recipienten ved overløb.
  • at der kan ske en omsætning af det findelte, let-omsættelige organiske affald i kloaksystemet, hvilket kan forværre de svovlbrinteproblemer, der allerede i dag findes i kloaksystemet i Thisted Kommune.
  • at slammængden på renseanlæggene vil stige, hvorved omkostningerne til at bortskaffe slam øges.
  • at det ikke kan udelukkes, at brug af køkkenkværne vil øge problemer med rotter i kloaksystemet, da det giver dem ekstra mad.
  • at det i dag ikke er muligt at dimensionere spildevandsanlæg i det åbne land til at håndtere den ekstra organiske belastning.

Det er ikke i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 og 6 vedrørende spildevands- og affaldshåndtering, at bortskaffe organisk køkkenaffald via kloaksystem til vandmiljøet.

Teknik, Erhverv og Beskæftigelse

Kontakt
Plan- og Miljø afdelingen
Telefontider

Mandag - onsdag:
08.00-10.00
samt
14.00 - 15.00

Torsdag:
08.00 - 10.00
samt
kl. 14.00-17.00

Fredag:
08.00 - 10.00