Naturen i Thy er værdifuld, men der er et stort behov for, at den bliver styrket.
Biodiversiteten og havmiljøet er under pres, og arealer med opdyrkede lavbundsjorde udleder uhensigtsmæssige mængder CO2.
Derfor arbejder vi i Thisted Kommune med forskellige naturgenopretningsprojekter.
Thisted Kommunes er med hele vejen - lige fra de begyndende undersøgelser til etableringen og restaureringen af de udvalgte områder. Det kan både være natur, vandløb, lavbundsjord og vådområder. Det sker som et led i realiseringen af national lovgivning og EU's vandrammedirektiv og habitatdirektiv.
Vandløbsrestaurering
Thisted Kommuner arbejder med en del projekter, hvor vandløb restaureres og bringes tilbage til deres oprindelige forløb.
Det forbedrer levevilkårene for planter, smådyr og fisk i vandløbene.
Vandløbsrestaurering er projekter, der retter op på tidligere tiders indblanding i vandløbenes forløb.
I 1940’erne og 1950’erne rettede man nemlig mange åer og vandløb ud, så de skar lige gennem landskabet. Det gjorde vandløbene kortere og udfordrede en lang række arter, der pludselig ikke længere havde deres naturlige levesteder.
Du kan læse mere om vandløb og vandløbsrestaurering i Thisted Kommune via linket her:
Info om vandløb