Forebyggende hjemmebesøg

Forebyggende hjemmebesøg er et tilbud til dig, der ønsker at fremme din sundhed og få råd og vejledning.

Hvordan får jeg dette tilbud?

Hvis du er 70 år og bor alene, får du tilbud om forebyggende hjemmebesøg.

Når du er fyldt 75 år, vil du automatisk blive tilbudt et besøg. Hvis du takker nej, vil du blive kontaktet igen, når du fylder 80 år og igen når du fylder 82 år, herefter vil du blive kontaktet en gang om året med tilbud om et forebyggende hjemmebesøg.

Hvis du er tilflytter til kommunen og er over 75 år, tilbydes du et besøg.

Hvis du er fyldt 65 år og bliver enke eller enkemand, vil du også automatisk blive kontaktet med et tilbud om et besøg.

Vi gør dig opmærksom på, at hvis du takker nej til et besøg og senere fortryder, kan du altid kontakte de forebyggende sygeplejersker og få en aftale.

Tilbuddet gælder de borgere, som ikke modtager både varig, praktisk og personlige pleje fra hjemmeplejen eller hjemmesygeplejen.

Et uformelt besøg

Formålet med besøget er, at du kan få en samtale om, hvordan du klarer hverdagen, og hvad du ellers ønsker at få drøftet. Dette kan fx være:

  • Helbred
  • Boligforhold
  • Aktiviteter i dit lokalområde/Thisted Kommune
  • Kost, medicin og motion
  • Kontakt til andre/netværk samt ensomhed

Der kan være andre emner, du gerne vil have drøftet. Samtalens retning er op til dig. Det kan være en god idé at skrive spørgsmål/emner op på forhånd.

Hvem får jeg besøg af?

Forebyggende hjemmebesøg varetages af de forebyggende sygeplejersker, som er ansat i Visitation og Hjælpemiddeldepotet.

Sygeplejerskerne kan ikke bevillige diverse ydelser, men de kan være behjælpelige med den videre behandling af eventuelle ønsker.

Tavshedspligt

Sygeplejerskerne har tavshedspligt og videregiver ikke oplysninger, medmindre det aftales. Der vil blive noteret stikord om besøget for at kunne huske, hvad der er talt om til næste besøg.

Frivilligt tilbud

Forebyggende hjemmebesøg er et frivilligt tilbud, som du selv bestemmer, om du vil takke ja til.

Kontakt

De forebyggende sygeplejersker kan kontaktes:

Tirsdage kl. 8.00-9.00 samt fredage kl. 10.00-12.00.

 

Nyttige links

Du kan læse om reglerne for betaling her:

Link til retsinformation

Lovgrundlaget for mulighederne for hjælp i eget hjem finder du her:

Retssikkerhedsloven

Senest opdateret 26-01-2024

Kontaktinfo

Visitation og hjælpemiddeldepot
Industrivej 5
7700 Thisted
Annette L.
Forebyggende sygeplejerske
Anette O.
Forebyggende sygeplejerske
Lene
Forebyggende sygeplejerske