Amning

Amning er en fantastisk og naturlig måde at give dit barn næring på. Selvom det er naturligt, kan der nogle gange opstå udfordringer for både mor og barn, som kræver særlig hjælp og vejledning.

Hvis du har brug for professionel ammevejledning, er sundhedsplejersken din bedste ressource. Hun er specialuddannet og har den nødvendige viden og kompetencer til at hjælpe dig med amning. Vejledningen er af høj kvalitet og helt gratis.

Udover rådgivning fra din egen sundhedsplejerske kan mødre, der oplever særlige udfordringer eller komplicerede ammeforløb, blive henvist til en af Sundhedsplejens Ammekonsulenter (IBCLC). Rådgivningen kan foregå som sparring gennem din sundhedsplejerske, pr. telefon, ved konsultation eller hjemmebesøg. Tøv ikke med at kontakte din sundhedsplejerske for hjælp.

Guides og gode råd til amning

Sundhedsplejen har udviklet 11 guides til amning og en guide til flaske baseret på praksiserfaring, som dækker de mest almindelige udfordringer ved amning og relaterede emner. De 11 guides er et supplement til vores eksisterende tilbud om råd og vejledning til kommende og nybagte forældre.

De giver en præcis og let tilgængelig vejledning, der passer til vores samtid. De indeholder korte, præcise fagtekster med tilhørende tegninger og links til korte film om emnet.

Hvis amning ikke er et ønske eller en mulighed, kan du klikke på Flaskeernæring og her få præcis og konkret anvisning til, hvordan du giver dit barn mad på flaske.

Ingen ammestillinger er mere rigtige end andre. Her er anvist forskellige ammestillinger til inspiration.

Tilbagelænet ammestilling

Læg barnet på din mave, placer barnet med næsen ud for din brystvorte. Læn dig tilbage og slap af.

Barnet vil nu have let ved at få godt fat om brystet og holde ved.

Sørg for at få god støtte til kroppen, så du kan hvile imens.

Stillingen understøtter barnets medfødte refekser til at søge og sutte.

Klassisk ammestilling

Barnet ligger på tværs hen over din mave med hovedet hvilende på din arm.

Barnets mave vender ind mod din, så det ikke skal dreje hovedet for at få fat om brystet.

Hold gerne barnet i hånden under amningen. Det kan stimulere barnet til at sutte.

Liggende ammestilling

Du kan ligge ned og amme.

Sørg for, at brystvorten er lige ud for barnets næse, så det skal bøje hovedet lidt bagover.

Støt om barnets ryg med din frie arm.

Tvillingestillingen

Barnets krop og ben ligger bagud under din arm.

Du støtter barnets hoved med din hånd.

Denne stilling kan også anvendes, når man ammer tvillinger samtidigt - deraf navnet.

Krydsstilling

Barnet ligger på tværs hen over din mave med hovedet hvilende I din hånd.

Brystet formes, så barnet kan få fat om brystet med ”burgermund" - ligesom når man vil tage en bid af en burger.

Brystspænding opstår ofte 2-4 dage efter fødslen og aftager efter ca. 1 uge. Tilstanden er fysiologisk pga. øget blodgennemstrømning til brysterne som følge af mælkedannelse.

Symptomerne på brystspænding er:

  • Rødme, varme og hævelse.
  • Ofte begge bryster.
  • Smerter i brystet.
  • Temperaturer under 38,5 C.
  • Ingen almen utilpashed.

Behandling og lindring

  • Tilbyde brystet ofte, der er ingen grund til at malke ud.
  • Sørge for at barnet får godt fat, brug evt Cottermans håndgreb til at lede væske væk fra det brune område på brystet, så barnet bedre kan få fat på brystet.
  • Lymfatisk drænage.
  • Mobilisering af brystet.

Video om Cottermans greb

Lymfedrænage af brystet

  • Små cirkelbevægelser i retning fra armhulen til ind i midten af brystkassen.
  • Små cirkelbevægelser i armhulen.
  • Stryg herefter med flad hånd fra brystvorte og op mod kraveben og armhule.

Lymfedrænage virker bedst, hvis mor ligger ned på ryggen.

En af de hyppigste årsager til sår og revner er forkert sutteteknik. Sårets form og placering kan bidrage til at finde årsagen til problemet.

Tip til akut aflastning af smerter i brystvorterne

Det kan hjælpe, hvis moderen prøver:

  • at tilbyde brystet, så snart barnet viser tegn på sult.
  • at få mælken til at løbe, før barnet lægges til.
  • at malke lidt ud med hånden, hvis barnet har svært ved at få fat, fordi brystet er spændt.
  • at lægge barnet til den mindst ømme side først.
  • at sørge for at barnet får godt fat på brystet – og ligger helt tæt ind til mors krop.
  • at starte forfra (hud mod hud), hvis barnet har svært ved at få godt fat.
  • at slappe af – og trække vejret dybt og roligt.
  • at stikke en finger ind i barnets mundvig for at tage vacuum, før det tages fra.
  • at prøve forskellige ammestillinger. Tilbagelænet ammestilling kan aflaste, så der ikke kommer så meget træk i brystvorten, når barnet har fat.
  • hvis det gør for ondt at lægge til, kan moren holde amme pause fra det ene eller begge bryster 1 dag eller 2 og mælkeproduktionen opretholdes ved at malke ud. Håndudmalkning er mest skånsomt.
  • at lade modermælk tørre på brystvorterne.

Vær opmærksom på

God håndhygiejne er vigtig, for at reducere risikoen for infektion.

Der er ikke videnskabelig dokumentation for at hjælpemidler som for eksempel cremer, salver og plaster virker. Hvis der er problemer med heling, skal sårene tilses af egen læge, idet det kan være behandlingskrævende.

Vigtigt også at være opmærksom på barnets mundhule, evt. stramt tungebånd.

 

Brystbetændelse opstår fordi der er et misforhold mellem mælkeproduktion og tømning af brystet.

Det kan skyldes: Ineffektiv amning, dårlig sutteteknik, sår og revner på brystvorterne, overstimulering og overproduktion, for sjælden amning, tidligere
brystbetændelse.

Brystbetændelse med eller uden bakterier kan være svære at skelne fra hinanden, da begge giver følgende symptomer:

  • Rødme, varme og hævelse.
  • Oftest i det ene bryst.
  • Intens, lokaliseret smerte.
  • Temperatur > 38,5°C med kulderystelser.
  • Påvirket almentilstand (utilpashed, kvalme, træthed, ømhed i hele kroppen)

Hvad kan du gøre

  1. Læg barnet til bryst efter barnets behov, da hyppig amning vil bidrage til overproduktion og forværre tilstanden.
  2. Sikre god sutteteknik.
  3. Malk evt. lidt ud med hånden, inden barnet lægges til, hvis brystet er meget spændt.
  4. Brug evt. varme omslag på brystet, umiddelbart før barnet lægges til for at hjælpe nedløbsrefleksen.
  5. Evt. blid massage/lymfatisk drænage og brystmobilisering, men undgå dyb massage af brystet.
  6. Overvej forskellige ammestillinger.
  7. Smertestillende og antiinflammatorisk behandling. Paracetamol og Ibuprofen med henblik på at reducere smerter og inflammatorisk reaktion. Hvis dette tåles.
  8. Kølige omslag (10-20 minutter) imellem amningerne, da dette reducerer hævelsen (evt. en engangshandske som fyldes med
    koldt vand og slås en knude på og lægges på brystet.)
  9. Vigtigt med tilstrækkelig hvile, mad og væske til mor.
  10. Minimer brugen af brystpumpe samt vacuumpumpe, idet det bidrager til overproduktion og forværrer tilstanden.

Vær opmærksom på

Hvis ingen bedring indenfor 12-24 timer, da tilrådes kontakt til egen læge med henblik på vurdering af, om der er tale om en bakteriel brystbetændelse.

Ved bedring kan det ses an et par dage med tæt opfølgning fra egen sundhedsplejerske.

Lymfedrænage af brystet

  • Små cirkelbevægelser i retning fra armhulen til ind i midten af brystkassen.
  • Små cirkelbevægelser i armhulen.
  • Stryg herefter med flad hånd fra brystvorte og op mod kraveben og armhule.

Lymfedrænage virker bedst, hvis mor ligger ned på ryggen.

Kompressionsamning øger trykket i brystet og stimulerer nedløbsrefleksen, så mælken bliver lettere tilgængelig for barnet.

Kompressionsamning kan være godt at anvende:

  • til generelt at, holde mælkeflowet i gang - særligt sidst i måltidet.
  • til at sikre, at barnet får en lettere adgang til den fede eftermælk.
  • til det suttesvage barn, og barnet der er i dårlig trivsel.
  • for at ”tømme” brystet bedst muligt, og derved stimulerer til øget mælkeproduktion.

Sådan udføres kompressionsamning

Placer tommelen på oversiden og de andre fingre på undersiden af brystet. Øg presset i ca. 10 sekunder.

Slip taget og gentag et nyt sted.

Arbejd stille og roligt brystet igennem.

I de første uger efter fødslen er det normalt at have mere mælk, end barnet har brug for.

De feste oplever, at mælkeproduktionen tilpasses barnets behov indenfor de første 4-6 uger, men for andre vedbliver overproduktion at være et problem.

Årsager til overproduktion

Hvis mor stimulerer mælkeproduktionen mere end svarende til barnets behov:

  • for eksempel ved udmalkning
  • brug af vakumpumpe
  • eller ved at barnet flyttes fra det ene bryst til det andet, før det har spist færdigt på det første bryst.

Overproduktion af mælk øger risikoen for, at moderen får brystbetændelse. Hos barnet kan det medføre urolige amninger, gylp, mavesmerter, meget tynd afføring og dårlig trivsel, fordi barnet får meget stor mængde af formælken, som har et lavere kalorieindhold.

Det kan du gøre

  • Forsøg at amme så ofte og så længe barnet vil, men kun fra ét bryst pr måltid, herved vil produktionen i det andet bryst langsomt nedsættes.
  • Vigtigt at barnet har godt fat på brystet, og mor er så afslappet som muligt, ved for eksempel at anvende den tilbagelænede ammestilling.
  • Hvis overproduktionen fortsat er meget stor efter de første 4-6 uger, kan blokamning forsøges.

Blokamning

Blokamning bør altid foregå i tæt samarbejde med sundhedsplejersken, for at følge effekten og eventuelle negative følger.

  • Barnet ammes i ”blokke” af 2-4 timers varighed, tilbydes det samme bryst, hver gang det beder om brystet.
  • Varigheden af ”blokken” øges langsomt.
  • Nogle mødre kan være nød til at øge ”blokkens” varighed helt op til 12 timer, før produktionen falder tilstrækkeligt.
  • Blokamning kan sænke produktionen over 4-7 dage, hvorefter moderen må prøve sig frem og finde ud af, hvor ofte hun skal skifte side for at undgå overproduktion.

Vigtigt at være opmærksom på

  • Risiko for mælkeknuder og brystbetændelse.
  • Risiko for at nedsætte mælkeproduktionen for meget, især hvis det iværksættes før 4-6 uger efter fødslen.

Håndudmalkning er en god ting at kunne for alle mødre uanset om moderen skal malke ud i kortere eller længere tid.

Håndudmalkning er skånsom for brysterne, effektivt og kræver et minimum af udstyr. 

Sådan gør du

  • Vask eller sprit hænder. Sæt dig godt til rette.
  • Masser brystet i minimum 30 sekunder (for at aktivere oxytocin) som stimulation og aktivering af kirtelvæv.
  • Hold brystet i et ”C-greb”, med pege og tommelfinger overfor hin- anden med brystvorten i midten. Det er individuelt hvor langt fra brystvorten fingrene skal placeres. Herefter presses blødt tommel- finger og de andre fingre sammen. Så løsnes grebet (uden at fjerne hånden fra brystet) presser, løsner og presser igen. Her kan med fordel anvendes en ekstra finger fra modsatte hånd til at give et ekstra pres ind mod mælkekirtlerne ( fingeren placeres på brystet overfor åbningen af ”C-grebet”).
  • Hånden flyttes til et andet sted, når der ikke kommer mere mælk, så der trykkes på forskellige mælkekirtler.
  • Det kan tage op til 20-30 minutter eller længere, at udmalke fra begge bryster.

Holdbarhed

Frisk udmalket modermælk

• 3 døgn bagerst i køleskab ved max 5 C

• 6 måneder i fryser ved–18C

Optøet modermælk

• Langsomt optøet mælk kan holde sig 1 døgn i køleskab.

• Hurtig optøet mælk skal bruges med det samme

• Optøet mælk må ikke fryses igen.

Opvarmet modermælk

• Rester af opvarmet mælk skal ALTID kasseres.

Udmalkning kan være nødvendigt for at igangsætte og stimulerer mælkepro- duktionen.

Yderligere kan udmalkning være en mulighed hvis barnet ikke kan få fat på brystet, hvis brystvorterne er ømme og sårede eller hvis mor af en eller anden årsag skal være væk fra barnet.

Udmalkning med brystpumpe

  • God hygiejne, vask hænder, rent udstyr.
  • Stimulere nedløbsrefleksen forinden med blid massage.
  • Vælg en tragtstørrelse der passer til brystvorten (+ ca. 4 millimeter). God ide at op- varme tragten, dette øger mælkegangenes diameter, og resultere i at mælken malkes ud på kortere tid og er mere behageligt for mor.
  • Brystvorten placeres midt i tragten, så brystvorten ikke beskadiges.
  • Elektrisk pumpe er mest effektiv.
  • Samtidig udmalkning på begge bryster øger mælkeproduktionen signifikant.
  • Øg vakuum til så høj styrke som muligt uden ubehag. Dette er vigtig for at sikre god tømning og stimulation.
  • Det er en god ide at holde pause og massere brysterne et par gange undervejs i udmalkningen.

Hyppighed

  • Mælkeproduktionen stimuleres bedst hvis moderen udmalker 6-8 gange i døgnet ca. 10 minutter på hver side, fortsæt til mælken kun drypper. Udbud følger efterspørgsel, dvs. jo hyppigere udmalkning, jo mere mælk dannes.
  • Fordel udmalkningerne således, at der er mindst 1,5 time og max 6 timer mellem udmalkningerne.

 

Øg mælkemængden

Kompression under udmalkning øger mælkemængden med 48 procent. Det er vigtigt at flytte kompressionsgrebet lidt rundt på brystet/brysterne under udmalkningen.

Hud mod hud med baby inden og at kigge på baby imens øger også mælkemængde og nedløb.

Holdbarhed

Frisk udmalket modermælk

• 3 døgn bagerst i køleskab ved max 5 C

• 6 måneder i fryser ved–18C

Optøet modermælk

• Langsomt optøet mælk kan holde sig 1 døgn i køleskab.

• Hurtig optøet mælk skal bruges med det samme

• Optøet mælk må ikke fryses igen.

Opvarmet modermælk

• Rester af opvarmet mælk skal ALTID kasseres.

Power pumpning kan bruges, hvis der ønskes en hurtig øgning i mælkeproduktionen. Det kan også spare tid med færre pumpninger per dag.

Power pumpning kan anvendes hjemme, hvis der fortsat er brug for udmalkning, og man fortsat gerne vil spare tid.

Baggrunden for power pumpning er at efterligne et meget aktivt barns mønster ved brystet med hyppige og lange amninger, som når barnet vil øge mælkeproduktionen.

Ved power pumpning udløses der flere hormoner, bedre tømning, og der signaleres til brystet, at der er brug for at danne mere mælk.

Hvis du ønsker at booste din mælkeproduktion, kan du anvende power pumpning på følgende måde:

  • Pump 20 minutter
  • Hvil i 10 minutter
  • Pump i 10 minutter
  • Hvil i 10 minutter
  • Pump i 10 minutter

Kop kan bruges, hvis et barn midlertidigt skal have udmalket modermælk eller modermælkserstatning som supplement til amningen.

Kopmadning - skridt for skridt

  • Hæld lidt mælk i en lille kop, for eksempel et medicinbæger eller et snapseglas.
  • Giv barnet en stofble om halsen, så det ikke fægter for meget med armene og skubber til koppen.
  • Anbring barnet oprejst på skødet, så I kan have øjenkontakt.
  • Støt barnets ryg, nakke og baghoved med den ene arm.
  • Sæt koppen til barnets underlæbe - og undlad at hælde mælken ind i barnets mund.
  • Lad barnet lappe mælken i sig med tungen i sit eget tempo.
  • Vip koppen, så mælken lige præcis rører overlæben under hele måltidet.
  • Vær opmærksom på, om barnet har brug for bøvsepauser undervejs.

Holdbarhed

Frisk udmalket modermælk

  • 3 døgn bagerst i køleskab ved max 5 C.
  • 6 måneder i fryser ved – 18 C.

Optøet modermælk

  • Langsomt optøet mælk kan holde sig 1 døgn i køleskab.
  • Hurtig optøet mælk skal bruges med det samme.
  • Optøet mælk må ikke fryses igen.

Opvarmet modermælk

  • Rester af opvarmet mælk skal ALTID kasseres.

Suttebrikken kan i nogen tilfælde være nødvendig og medvirke til, at amningen kommer til at fungere. Men det er vigtigt, at den bruges korrekt og i samarbejde med en ammerådgiver.

I stedet for introduktion af suttebrik kan følgende prøves

  • At stimulere nedløbsrefleksen, inden barnet lægges til brystet.
  • At lokke barnet til at tage fat ved at klemme lidt mælk i barnets mund/håndudmalkning.
  • At forme brystet og guide barnet i korrekt sutteteknik.
  • At benytte tilbagelænet ammestilling.
  • At afprøve andre ammestillinger.
  • At starte forfra med uforstyrret hud mod hud-kontakt.

Påsætning og amning med suttebrik

  • Vær opmærksom på, at suttebrikken har den rigtige størrelse. Hvis du er i tvivl, spørg en ammerådgiver.
  • Fugt kanten, så den sidder bedre fast.
  • Vend indersiden så godt som helt ud.
  • Påsæt suttebrik symmetrisk på brystvorten.
  • Håndudmalk evt. en smule mælk ind i brikken.
  • Tjek barnets sutteteknik. Vær opmærksom på, at barnet kommer langt nok ind på suttebrikken, når det sutter.

Ved brug af suttebrik

  • Vigtig med omhyggelig observation og evaluering af ammeproblemet, før suttebrik tages i brug.
  • Når andre muligheder er afprøvet uden at løse problemet, kan suttebrikken være det, der redder amningen for et mor/barn par.
  • Det er vigtigt, at suttebrikken anvendes som en midlertidig løsning, indtil problemet er løst.
  • Suttebrik kan påvirke mælkeproduktionen og dermed ammevarigheden, men kan være en god løsning i særlige tilfælde - for eksempel i forbindelse med smerter ved amning, sår og revner på brystvorterne og problemer med at få barnet til at tage fat om brystet.
  • Det kan være nødvendigt at stimulere mælkeproduktionen med udmalkning, når der benyttes suttebrik.

Rengøring af suttebrik

Suttebrikker skal ALTID først skylles i koldt vand, før de rengøres med vand og gnides med groft salt – derefter skylning med rent vand og til sidst skoldning.

Ellers bevirker proteinet i modermælken, at der kommer kalkbelægninger på brikken.

At give sit barn modermælkserstatning/modermælk på flaske er for nogen et ønske og for andre en nødvendighed.

Flaskeernæring

Når børn får mad på flaske, er det vigtigt at være opmærksom på kontakt og nærhed under måltidet. Det er bedst, at det kun er mor og far, som står for flaskegivning.

For at finde ud af hvor meget, hvordan og hvor ofte, barnet skal have mad på flaske, bør man, ligesom et barn der bliver ammet, lade barnet bestemme selv. Barnet skal have mad, når det er sultent og spise så meget og så længe, det har lyst. Nogen gange vil barnet spise mere, og andre gange mindre, og det er helt okay.

Sådan gør du

  • Find et roligt og uforstyrret sted.
  • Dit barn skal ligge i din arm, med tæt fysisk kontakt. Mulighed for øjenkontakt er vigtigt.
  • Det er vigtigt at skifte arm, som barnet ligger i, fra måltid til måltid.
  • Kontrollere mælkens temperatur. Mælken har den rette temperatur, hvis den føles behagelig på undersiden af dit håndled.
  • Opmærksomhed på at suttehovedets hulstørrelse passer til barnets alder og behov.
  • Lad flaskesutten rører dit barns læber, og barnet vil begynde at sutte.
  • Lad gerne barnet arbejde lidt for at få mælken, gennem langsom flaskegivning/paced bottle feeding.
  • Dette gøres ved at holde flasken horisontalt, så mælken ikke flyder hele tiden. Herved får barnet bedre mulighed for selv at regulere.

Hvor meget skal barnet have at spise

I den første måned skal barnet have 1/6 af sin vægt pr. døgn.

Efter 1 måned (2-6 måned) skal barnet gradvis reduceres til at få 1/9 af sin vægt pr. døgn.

Max døgnbehov er 1000 ml. Beregningen er vejledende. Pres aldrig barnet til at spise op.

Tilberedning

  1. Vask hænder.
  2. Brug altid ren flaske, sut og måleske.
  3. Anvend kogt afkølet vand til tilberedningen (Det kogte vand kan med fordel hældes i flaskerne og opbevares i køleskabet.)
  4. Lun det kogte vand i mikroovn/vandbad
  5. Tilsæt den afmålte mængde pulver, som svarer til mængden af vand. Brug vedlagte måleske.
  6. Ryst flasken grundigt og kontroller mælkens temperatur.
  7. Flasken er klar til brug.

Når barnet er 2 mdr. kan der evt. tilbederes flasker til flere måltider ad gangen. Dette gælder dog KUN for børn født til tiden, ikke til præmature eller børn med immun-defekter.

Vær opmærksom på

Opvarmet mælk må IKKE genanvendes.

Mælk må holdes opvarmet i 1 time.

Rengøring af flasker og sutter

  1. Skyl flasker og sutter i koldt vand.
  2. Vask flaskerne i varmt vand med flaskerenser og opvaskemiddel.
  3. Gnid flaskesutter med groft salt for at fjerne mælkerester på indersiden.
  4. Skyl flasker og sutter grundigt.
  5. Kog flasker og sutter i 5 minutter.
  6. Opbevar flasker og sutter tørt og tildækket.
  7. Anvendes opvaskemaskine, kan de rengjorte flasker vaskes i opvaskemaskine ved 65 grader. OBS sutter kan ikke tåle at komme i opvaskemaskine.
  8. Anvendes mikroovn, puttes de rengjorte flasker og sutter i en skål med vand, koges i 5 minutter. Alternativt kan anvendes en særlig indsats i mikroovnen til formålet.

Printversioner af guides til amning og flaske

Hvis du ønsker at printe informationerne om amning, kan de findes i en PDF-version her.

Filerne er udarbejdet til print og er derfor ikke webtilgængelige. Der er ikke indhold i printfilerne, som ikke kan findes i et webtilgængeligt alternativ her på siden.

Ammestillinger

Brystspænding

Sår og revner

Brystbetændelse

Kompressionsamning

For meget mælk - Blokamning

Håndudmalkning

Udmalkning med brystpumpe

Power Pumping

Kopmadning

Suttebrik

Flaskeernæring

Yderligere viden og inspiration

Søger du mere viden om amning, kan du på hjemmesiden Ammeassistenten.dk se, hvordan I kommer godt fra start med amning med fokus på de 4 hovedbudskaber:

  • Hud mod hud
  • God stilling
  • Hyppig amning
  • Hjælp hinanden

Du kan også se forskellige videoer, der gennemgår nogle af de begreber, vi har gennemgået her på siden:

Video med ammestilling, hvor barnet sidder oprejst
Video med tilbagelænet ammestilling
Video om brystmobilisering
Video om mælkekompressioner
Video om brystkompressioner
Video om håndudmalkning 
Video om mælk af kop
Video om suttebrik
Video om langsom flaskegivning

Referencer

  • Amning - en håndbog for sundhedspersonale, Sundhedsstyrelsen 2023
  • Breastfeeding and human lactation, K. Wambach og B. Spencer, 6 udg.2021
  • Sunde børn 0-2 år, Sundhedsstyrelsen 2021
  • Babybaby.se
  • youtube.com/watch?v=KrAMVB34azc
  • www.mayabolman.com/videos/v/breastgymnastics.
  • https://m.youtube.com/watch?v=KrAMVB34azc
  • www.mayabolman.com/videos/v/breastgymnastics
  • www.ammehjelpen.no
  • www.rm.dk
  • Ammeassistenten.dk
  • Kompetencecenter for amning
  • Helsedirektoratet Norge
 

Kontaktinfo

Sundhedsplejen
Ringvej 34
7700 Thisted

Telefontid sundhedsplejerske: hverdage mellem kl. 8:00 - 9:00 på tlf. 99 17 20 31 tast 2

Telefontid sekretær: hverdage mellem kl. 8:00 - 11:00 på tlf. 99 17 20 31 tast 1

Sundhedsplejens afdelingsleder Charlotte Kanstrup Brogaard træffes på mobil 24 67 36 47