Børns søvn 0-3 år

Søvn er universelt for et godt barneliv.

Vi sover 1/3 af vores liv. 

Mængden og kvaliteten af denne søvn er afgørende for hvorledes vi fungerer og oplever de andre 2/3 af livet. 

Behovet for søvn er individuelt og varierer med alderen. Alle børn har brug for søvn svarende til angivelserne. Nattesøvnen er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling.

Børn under 6 måneder har brug for sammenhængende søvnperioder, fordelt over døgnets 24 timer afbrudt af mad og stimulation.

Fra 2 til 6 måneder begynder der at kunne ses en mere genkendelig døgnrytme. 

Fra 6-12 måneder sover barnet ca. 3 lure i løbet af dagen som langsomt bliver til 2 lure.

Fra 6 måneder anbefales det at stoppe med bryst/flaske om natten, idet barnet skal lære at sove igennem uden hjælp.

Både børn og voksne sover i forskellige faser.

Indsovningsfasen: Vi døser i 5-15 minutter. Derefter deles resten af natten ind i tre typer søvn der gentages i en cyklus.

1. Overfladisk søvn – barnet kan let vækkes af høje lyde 
2. Den dybe søvn – her udskilles væksthormon og antistoffer. Barnet har brug for perioder med dyb søvn for blandt andet at vokse. 
3. Drømmesøvn – her ophører alt muskelaktivitet. Kun øjnene bevæger sig. 

En lur midt på dagen har stor betydning for barnets humør, lyst til at møde verden og udvikle sig. Dagslure kan reparere nattesøvnen, men ikke omvendt. 

1-årige børn sover gerne to lure i løbet af dagen. Fra 1½ år bliver behovet for dagssøvnen mindre og kan nøjes med en lur om dagen. En af barnets lurer skal helst vare 1½ til 2 timer. På den måde får barnet mulighed for, at gennemgå søvncyklus en til to gange afhængig af alder. Længden af middagsluren er individuel, og hænger sammen med barnets trivsel. 

Trives barnet ikke med sin rytme og dagligdagen ikke fungerer, kan det blive nødvendigt at vække barnet fra sin middagslur for at hjælpe barnet. Det kan hjælpe at flytte rytmen 15 min ad gangen. 

Døgnrytme og alder er vigtig for vurdering af søvnudfordringer hos barnet. Herunder også barnets historie bag søvnudfordringen. 

Disse kan inddeles i følgende hovedgrupper:

• Søvnassociationsproblemer – er hvis barnet bliver afhængig af bestemte ritualer, handlinger og genstande. Der findes gode og mindre gode associationer. 
  • De gode kan være: kærtegn, putteklud, bamse og beroligende ord. 
  • De mindre gode kan være: bryst eller flaske, sut mm. 
• Søvnrytmeforstyrrelser – er når barnet vågner meget tidligt eller ikke er til at få i seng. Sover for meget om dagen og for lidt om natten. Eller for lang nattesøvn og næsten ingen dagssøvn. 
• Søvnafbrydelser – er når barnet har afbrudt nattesøvn som skyldes udefrakommende ting, mareridt, sygdom, smerter mm. 

Når søvnudfordringen er identificeret, er det en god ide at se på barnets alder og rytme, før I kan finde den rette løsning. Gerne i samarbejde med barnets dagtilbud eller Sundhedsplejerske.

Hansen, Helen Lynge; Helens bog om ”Børn og søvn – sådan får du dit barn til at sove” (2012), 1. udgave. Gads forlag.

Sundhedsstyrelsen; ”Sunde børn – til forældre med børn i alderen 0-2 år” (2021). 23. udgave.

Oplever du udfordringer med dit barns søvn, så tal med dit barns dagtilbud eller sundhedsplejerske

Vær tålmodig og stå fast. Det kan sagtens tage tid fra at I ændrer vaner, til barnet begynder at sove bedre.