Lær at tackle angst og depression - Unge 15-25 år

Det er et tilbud for dig, som har det svært med at komme ud og af sted til et fysisk hold i kommunen.

Kurset er for dig, der er ung og som føler dig trist, ked af det, bekymret, nervøs, ængstelig eller angst? Det kan også være, at du har tankemylder og har svært ved at sove, har det svært med at være sammen med andre eller har svært ved at overskue din hverdag, skole, uddannelse og job?

Man mødes fysisk i grupper, og det er gratis at deltage. Du behøver hverken en diagnose eller en henvisning fra egen læge.

På forløbet lærer du at lærer du at blive bedre til at hjælpe dig selv. Du oplever også at få gjort nogle ag de ting du gerne vil og bliver bedre til at klare nogle af de ting du synes er svære. Du vil også opleve, at du får mere selvtillid og styrke.

Du får samtidig mulighed for at blive en del af et fællesskab med andre unge, der har det ligesom dig. Hvis du og dit hold har lyst, kan I fortsætte med at mødes, når forløbet er slut.

Forløb

Vi mødes en fast hverdag i ugen over 7 uger og undervisningen varer 2,5 time pr. gang. Der vil være ca. 10-14 deltagere på holdet. Gruppen ledes af 2 uddannede frivillige instruktører, der selv kender til at have angst og/eller depression, eller som er pårørende til en, der har.

Hver mødegang har et fast program. Du kan nøjes med at lytte, hvis du har det bedst med det.

Forløbet giver dig konkrete redskaber til at arbejde med det, der føles svært.

Inden deltagelse på kurset indkaldes du til en samtale.

Pris
Det er gratis at deltage.

Tid og sted
Klik her for at tilmelde dig, eller se hvor og hvornår næste hold afholdes 


LÆR AT TACKLE koordinator
Telefon: 24872270 eller 29937271
sundhed@thisted.dk

Lær at tackle udbydes af kommunerne i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning og er baseret på et program, der er udviklet på Stanford Universitet.

Se evt. mere på:
Gratis hjælp til unge med angst eller depression - gruppeforløb - Laerattackle