March mod ensomhed

Kom og vær med når Patrick Cakirli, stifter af March mod Ensomhed, og hans følgeskab igen i år vandrer gennem Thy for at sætte fokus på ensomhed.

Hvert år fra uge 32 til og med uge 41 udfører Patrick March mod Ensomhed, hvor han vandrer 2000 km. gennem Danmark fra Nexø på Bornholm til Esbjerg i Jylland.

Dette gør han for at sætte fokus på ensomhed som sundheds– og samfundsudfordring, såvel som for at samle ind til Ensomhed Danmarks Landsindsamling.

Indsamlingen støtter hvert år et nyt initiativ, der forebygger og afhjælper ensomhed. I år samles der ind til Livslinjen - en civilsamfundsorganisation, som forebygger selvmord og selvmordsforsøg gennem telefon-, chat- og mailrådgivning.

Konceptet for March mod Ensomhed er som følger: Patrick må ikke gå, medmindre han har følgeskab - ellers skal han stå stille. På den måde bliver hans vandring symbol på vigtigheden af fællesskab og social ansvarlighed i kampen mod ensomhed.

March mod Ensomhed går gennem Thisted Kommune fra den 27.-29. september´23.

Fra Fjerritslev til Østerild, fra Østerild til Thisted og fra Thisted til Nykøbing Mors.

Hiv nogle timer ud af kalenderen og vær med til at sætte fokus på ensomhed. Marchen er en god anledning til at synliggøre, hvis I allerede direkte eller indirekte gør noget for at forebygge ensomhed. Vis gerne jeres skønne fællesskaber rundt om i Thy med t-shirts, bannere, sange eller hvad i kan finde på

 I kan også komme helt som i er, alene eller sammen med andre. Jo flere der er med, jo mere synlige er vi. Det er gratis at deltage og du bestemmer selv, hvor og hvor langt du går med.

Den 28. september 2023

Fællesspisning

Den 28. september 2023 inviterer FrivilligThy til fællesspisning og foredrag med Patrick Cakirli, stifter af March mod Ensomhed.

Patrick Cakirli udfører hvert år March mod Ensomhed, hvor han vandrer 2000 kilometer gennem Danmark for at sætte fokus på ensomhed. Patrick har haft en hård og turbulent opvækst på skiftende opholdssteder og i en plejefamilie. Ensomhedsfølelsen har fulgt ham op gennem hans barn- og ungdom samt længere perioder af hans voksenliv. I dag står han i spidsen for March mod Ensomhed, der en nonprofitorganisation, som har til formål at sætte fokus på ensomhed som sundheds- og samfundsudfordring, såvel som at samle ind til velgørenhed.

”Ensomhed Danmarks Landsindsamling” støtter i år Livslinjen – en organisation, som forebygger selvmord og selvmordsforsøg gennem telefon-, chat- og mailrådgivning. Konceptet i ”March mod Ensomhed” er, at Patrick ikke må gå, medmindre han har følgeskab – ellers skal han stå stille. På den måde bliver hans vandring et symbol på vigtigheden af fællesskab og social ansvarlighed i kampen mod ensomhed.

Kom til Hovedkvarteret på Nytorv 8 i Thisted

PROGRAM FOR AFTENEN

  • 18:00 FrivilligThy byder velkommen og fortæller lidt om huset.
  • 18:15 Fællesspisning. Der serveres pizza.
  • 19:00 Foredrag med Patrick Cakirli med mulighed for spørgsmål.
  • 19:45 Aftenen sluttes af med brætspil, kaffe og fri snak.
  • 21:00 Tak for i aften.

Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding.

Du kan tilmelde dig her

Eller ved at tage kontakt til Henriette Odgaard senest tirsdag den 26. september.

Vi glæder os til at se dig til en hyggelig aften.

Henriette Odgaard Christensen
Sundhedsmedarbejder
Sundhedsfremme og Forebyggelse
Mobil:29937271