Drivhuset er et aktivitets-og samværstilbud

Er du over 18 år og har du en psykisk sårbarhed, kan du uden henvisning komme i Drivhuset.

Hvem kan få gavn af Drivhuset?

Føler du dig socialt udsat, har du en psykisk sårbarhed eller føler du dig ensom, så er Drivhuset måske et sted for dig. Her kan du møde andre mennesker i en lignende situation i en tryg og afslappet atmosfære. 

Henvendelse

Har du lyst til en rundvisning og en snak med personalet, så kig ind eller ring gerne og få en aftale. Personalet kan fortælle dig om stedets tilbud og aktiviteter, og du kan få et ugeskema og en folder med dig hjem. Du kan deltage i vores gruppeaktiviteter, eller du kan komme og benytte dig af vores åben café, hvor du har mulighed for at købe dig en kop kaffe og få dig en snak.

Gruppeaktiviteter

Du har mulighed for at deltage i flere gruppeaktiviteter i Drivhuset. Der bliver løbende oprettet nye grupper alt efter interesse og efterspørgsel. 
Af gruppeaktiviteter kan nævnes:

  • Gågruppe, badminton, let motion, volleyball, yoga, svømning/vandgymnastik
  • Musikgruppe
  • Kreativ gruppe
  • Mindfulness
  • Madgruppe
  • Tirsdagsture ud af huse, hvor vi kører i egen minibus

Derudover tilbydes der NADA-øreakupunktur, som er en gratis ydelse. 

Husmøde

Den anden torsdag i hver måned afholdes der husmøde kl. 11:15. Her kommer der nyheder og informationer fra Drivhusets personale, og du har også selv mulighed for at komme med punkter til dagsordenen. Alle brugere og personale af Drivhuset kan deltage i dette husmøde. Der bliver skrevet referat af møderne, som ligger frit tilgængeligt. 

Frokost

Med fokus på sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse serverer madgrupperne dagligt en sund og varieret frokost. Prisen for et måltid er 30,- kr. For at undgå madspild kan eventuelle rester tilkøbes for 20,- kr. Frokosten serveres kl. 12 på hverdag og kl. 13 i weekenderne. 

OBS! Tilmelding til mad skal ske til personlet senest samme dag kl. 9:00, og til weekenden senest fredag kl. 9:00.

Borgerstøtte  

Vi arbejder ressourcefokuseret med henblik på fastholdelse af og udvikling af livskvalitet.

Støtten varierer alt efter dit behov, og kan fx være:

  • Individuelle samtaler 
  • Ledsagelse til møder/samtaler 
  • Støtte i sociale sammenhænge i Drivhuset 
  • Hjælp til at se og opdage egne ressourcer 

Støtten indebærer ikke:

  • Hjælp til økonomi og andre personfølsomme data

 

Drivhuset

Et aktivitets- og samværstilbud, hvor varme og nærvær øger din mulighed for personlig vækst. 

KONTAKTINFORMATION

Drivhuset
Korsgade 18, st.
7700 Thisted

Tilbudsleder

Christina Madsen
Konstitueret tilbudsleder
Drivhuset
Åbningstider

Mandag: 8:00 - 17:00

Tirsdag: 8:00 - 17:00

Onsdag: 8:00 - 17:00

Torsdag 8:00 - 16:00

Fredag: 8:00 - 15:00

Lørdag: 10:00 - 16:00

Søndag: LUKKET 

 

Du finder os her

Praktisk information

Her kan du læse mere om hverdagen og aktiviteterne i Daghuset.

Kommer du med offentlig transport, er der busstoppested lige uden for døren. 

Busstoppestedet hedder Korsgade (Thisted).

Følgende busser stopper på Korsgade:

  • Bybus 2
  • Bus 90
  • Bus 70
  • Bus 312
  • Bus 311 
  • Bus 312 

Kommer du i bil er der mulighed for parkering på Munkevej, alternativt kan du parkere på havnen (3 timers parkering).

Personalet i Drivhuset

I Drivhuset er personalegruppen en tværfaglig gruppe, som alle er uddannet i socialpsykiatrisk arbejde.

Gruppen består af en pædagogisk assistent, pædagog- og omsorgsmedhjælper og ergoterapeuter.

Medarbejderne modtager løbende supervision, kurser og er optaget af konstant udvikling af det socialpsykiatriske tilbud.

Drivhusets leder hedder Christina, og er samtidig leder af Daghuset. Drivhuset deler faciliteter med Daghuset.

Thisted Kommune driver Drivhuset, som hører under Handicap og Socialpsykiatrien. Brugeren skal være over 18 år og have en psykisk sårbarhed, og kan uden henvisning henvende sig til og benytte sig af Drivhusets mange muligheder. 

Lovgrundlag

Drivhuset er et aktivitets- og samværstilbud efter Servicelovens §104 om tilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.

Faglig tilgang og metode:

I Drivhuset arbejder vi ud fra en recoveryorienteret rehabiliterende tilgang, som betyder, at vi har fokus på at styrke dine muligheder for at komme dig og leve et så meningsfuldt og selvstændigt liv som muligt. Det er vigtigt i vores samarbejde, at vi har fokus på, at du bevarer kontrollen i dit eget liv. Når du oplever sig mødt, set, hørt og hjulpet af os, kan rehabiliteringsindsatsen defineres som recovery-orienteret rehabilitering. 

Vi anvender KRAP-metoden i vores daglige arbejde, og vores arbejde er derfor grundlagt på et anerkendende og ressourcefokuseret fundament og med den kognitive tilgang som den faglige ramme.

 

Værdigrundlag

Drivhusets brugere og personale har sammen udarbejdet et fælles værdigrundlag for, hvordan vi trives, arbejder og omgås.

I overskrifter handler det om:

  • Rummelighed og åbenhed 
  • Tillid
  • Gensidig respekt 
  • Fleksibilitet
  • Humor 

Tilsynsrapport

Intern tilsynsrapport findes på Tilbudsportalen herher

Kvalitetsstandard

Du kan læse mere om Thisted Kommunes kvalitetsstandarder her

Senest opdateret 18-12-2024
Socialpsykiatrisk dagtilbud

Daghuset

Har du lyst til at læse mere om den socialpsykiatrisk indsats vi tilbyder i Daghuset, og se hvordan du bliver henvist, så kan du læse mere her 

Daghuset

Du kan også få hjælp!

Pårørende til en psykisk sårbar?

Som pårørende kan du også få behov for hjælp og viden om, hvordan du bedst kan støtte din psykisk syge familiemedlem eller ven - og samtidig passe på dig selv.

LÆS MERE HER