Miljøterapi
På Dragskilde arbejder vi ud fra forskellige metoder i det daglige samarbejde med beboerne.
Miljøterapi går ud på at strukturere de dagligdags aktiviteter, hvor de bedst muligt støtter beboerne i at blive bedre til at klare sig selv og i at være sammen med andre mennesker.
Bygningsmæssigt lægger Dragskilde også op til det: alle lejligheder har udgang til de fælles gange og gruppernes fællesrum, hvor man spiser sammen og har mulighed for fælles sociale aktiviteter. Samtidig ligger Dragskilde centralt i forhold til at deltage i aktiviteter i Thisted og naturen i Thy.
Dagligdagen på Dragskilde er struktureret med en fast ugeplan, hvor morgensamling, måltider, faste aktiviteter osv. ligger fast, og giver dermed forudsigelighed. Det kan understøtte den enkeltes døgnrytme og ugeplan. Alle beboere udarbejder en individuel ugeplan, som både kan give overskuelighed og tydelighed for den enkelte, og er medarbejdernes redskab til at yde den aftalte støtte.
I miljøterapien trænes den enkelte også i daglige gøremål, så overgangen til at kunne klare sig selv på længere sigt gøres mulig, eller støttebehov afklares.
Samtidig er der bevidsthed om omgangsformer, og der stiles imod at fremme processer i miljøet, der fører til, at beboeren overtager initiativ og ansvar for sig selv som både enkeltindivid og som gruppe. Dette sker dels ved hus-, gruppe- og fællesmøder og dels i den daglige omgang med hinanden. Det er vigtigt at skabe tryghed i gruppen, således at man kan rumme hinanden og dermed muliggøre personlighedsmæssig vækst for den enkelte.
KRAP
Den kognitive, ressourcefokuserede, anerkendende pædagogik er evidensbaseret metode. Her bygger forståelsesfundamentet på, at hvis et menneske skal kunne udvikle sig og turde spille sig selv ud i et samarbejde med de fagprofessionelle, kræver det at de professionelle møder mennesket med anerkendelse. Anerkendelse kan beskrives som en måde at være i verden, sammen med et andet menneske; at møde det andet menneske, dér hvor det andet menneske er; at gå vejen over til den anden, og se verden fra den andens perspektiv, og at vandre rundt om et emne, sammen med den anden, indtil emnet er tilstrækkeligt belyst til, at den anden får oplevelsen af, at du har forstået dét, der var vigtigt for den anden.
Herudover lægger KRAP metoden vægt på det kognitive. Forsimplet kan man sige, at tanker fører til følelser, som fører til handlinger. Når vi afdækker hvilke tanker vi har om os selv og andre i specifikke situationer, bliver vi i stand til at forstå og ændre tankerne, som dermed fører til andre følelser med andre og mere hensigtsmæssige handlinger som en reel mulighed. Det metodiske arbejde i KRAP bevæger sig over tre søjler, der repræsenterer tre faser af indsatsen: 1. Registrering og afdækning, 2. Analyse, forståelse og overblik, 3. Ændring og udvikling. Til hver søjle hører et sæt skemaer, som bruges i samtalerne mellem kontaktperson og beboer. Fokus er på beboerens ressourcer, og på hvilken måde disse kan sættes i spil og udvikles, således at de bliver tilgængelige, når beboeren skal bruge sine ressourcer til at løse sine udfordringer. Bevægelsen over de tre søjler går begge veje. Når noget ikke lykkes i forhold til forandring i søjle tre, går vi tilbage til de foregående søjler for at finde ud af, hvad vi har overset.
DAT-færdighedstræning
DAT er oprindeligt udviklet til behandling af mennesker med personlighedsforstyrrelse af Borderline type (følelsesmæssig ustabil). Senere har man erfaret, at metoden også er særdeles brugbar til andre udfordringer som PTSD, angst og andre følelsesmæssige- og relationelle problematikker.
DAT undervisningen tager sit udgangspunkt i en biosocial forståelsesmodel af mennesket som skabt i en kombination af biologi og opvækstvilkår. Vi er blandt andet født med en arvemasse og et særegent temperament, og vi fødes ind i en kontekst, hvor de primære omsorgspersoners formåen i forhold til at møde barnets behov, i kombination med vilkår i miljøet, er med til at skabe os, som de mennesker vi bliver til, med styrker og udfordringer. I en stor, larmende familie kan det være svært at imødekomme eksempelvis et lydfølsomt barn, og de primære omsorgsgivere kan komme til at tolke barnets måde at give udtryk for sin følsomhed overfor lyd, som at barnet er pivet og skal lære at tage sig sammen. Denne tolkning kan få betydning for barnets oplevelse af sig selv som værende pivet og måske besværlig; en oplevelse der kan få konsekvenser for barnet langt ind i det voksne liv.
I DAT lærer deltagerne at iagttage og beskrive sig selv. De lærer at forstå de kæder af tanker, følelser og handlinger, der kan føre til uhensigtsmæssige og uønskede handlinger, samt hvilke færdigheder der kan sættes ind med, i svære situationer, for at ændre egen adfærd og dermed få et mere hensigtsmæssigt udfald, i forhold til dét deltageren ønsker sig. Færdighederne trænes mellem undervisningsgangene.
Recovery er i udgangspunktet mere en tilgang end en pædagogisk metode. Recovery relaterer til borgerens egen proces, henimod at komme sig og gendanne tabte færdigheder. I Recovery tilgangen betragter vi borgeren som ekspert på egne erfaringer og levede liv. Borgeren har det, vi kalder for indefra-ekspertposition.
Rehabiliteringen er fagligt funderet, og her har de uddannede medarbejdere dét vi kalder for udefra-ekspertposition. Medarbejderne ved, hvad der er brug for i forhold til indsats og metode, afhængigt af borgerens problemstilling, diagnoser, udfordringer og andre omstændigheder, der kræver udefrakommende ekspertviden ind i borgerens liv. Det er borgeren, der bestemmer, hvad der er målet for indsatsen ud fra egne ønsker og drømme for egen fremtid, og kunsten er at finde balancen mellem indefra- og udefra-positionerne, i det optimale samarbejde om borgerens Recovery proces.
På Dragskilde arbejder vi med CHIME-modellen ind i den pædagogiske praksis på en sådan måde, at det bliver muligt for os at bruge Recovery tilgangens forståelse og begrebsapparat ind i det pædagogiske arbejde, både i forhold til beboernes mål, og i det pædagogiske arbejde i hverdagen.
De fem områder som CHIME-modellen formulerer, forholder sig til eksistentielle elementer i menneskets liv, der refererer til almenmenneskelige behov, livskvalitet og mulighed for udvikling samt menneskelig eksistens overhovedet:
Forbundethed og fællesskaber
- At være en del af noget, der rækker ud over én selv
- At arbejde på at møde op og blive en stabil og engageret deltager
- At afprøve sociale færdigheder ind i meningsfulde relationer
Håb og optimisme
- At genskabe håb på egne vegne
- At genfinde modet til at turde håbe og drømme om noget
Identitet og selvfølelse
- Hvem er jeg, hvad vil jeg og hvad vil jeg ikke?
- Hvordan er jeg, når jeg har det godt, og hvordan er jeg, når jeg har det dårligt?
- Håndtering af identitetskrise og tab af færdigheder
Mening og mestring
- At være noget for nogen
- At opnå selvindsigt på egen adfærd og handlemønstre
- At genskabe mening og værdi i forhold til eget liv
Selvstændighed og Empowerment
- Oplevelsen af at kunne sætte egen dagsorden
- Opnå eller genvinde kontrol over eget liv
- Opøve evnen til at tage handling i forhold til at tage handling i forhold til ønskede forandringer i eget liv
- Empowerment handler blandt andet om troen på sig selv og egen handlekraft
Chime er det engelske ord for de vindklokkespil, der skaber små, beroligende melodier, når vinden får de forskellige dele i klokkespillet til blidt at støde ind i hinanden. Billedet forsøger at give udtryk for samspillet mellem de forskellige elementer, samt deres gensidige afhængighed af hinanden; identitet og oplevelse af mening er forudsætninger for at kunne indgå relevant i fællesskaber, samtidig med at fællesskaber er forudsætning for dannelsen af identitet og mening.
Sundhedsfaglig indsats
På Dragskilde er der ansat en social- og sundhedsassistent og en sygeplejefaglig koordinator, som støtter og vejleder om sundhed og sygdom, sundhedsfremme, medicinsk behandling, kontakt til læge og andre behandlingssteder.